Dynamic Flyer's Brave Evening Star 

28.3.1999 - 11.3.2013 mor´s Star

  

  

Anerkendelse af instruktørens demo hund mors tøs Stella I går morges måtte vi sige farvel til vores søde lille Stella (Dynamic Flyers Brave Evening Star) 13 ½. Stella var med på træningspladsen hver søndag i mange timer og flere hverdagsaftener. Alle på træningspladsen kendte hende. Her viste hun både hvalpe, unghunde og voksne hunde hvordan man laver lineføring, indkaldelse, stå og dæk øvelser. Hun var altid glad og opmærksom. For et par år siden måtte hun stoppe som demohund pga. grå stær. Hun har været syg med kræft i nogle måneder, men har haft det ok med speciel levervenligt foder. Men nu var hendes vejrtrækning blevet besværet og hun måtte få fred. Vi købte Stella, da vores første hund Luna (som nu er 15½ år) var meget ked af, at være alene hjemme. Hun rystede og smed madskålen på hovedet, så foderet fløj rundt i bryggerset. Hun stod oppe på vindueskarmen og kiggede ud og var trist. Fra hun var 8-10 måneder gammel forsøgte vi at finde en kammerat til hende. Lars og Mette fik et kuld med kun hanhunde og vi ville have en tæve. Vi foreslog at ordne problemet med en stor saks - men nej det ville de mærkeligt nok ikke være med til. Vi spurgte en anden opdrætter, som havde hvalpe men nej Luna var ikke gammel nok, syntes de. Endelig fik Lars og Mette et kuld med Amalie og her var der nogle tæver. De kom hjem til os med Stella og både hun og Luna var lykkelige. Luna trillede hende rundt som en lille bold på græsplænen. Stella stod på hovedet ned i Lunas papkasse med legetøj og tyggepinde det var slut med at gemme dem nu. Aldrig var de kede af at være alene hjemme sammen. De elskede hinanden fra første dag. Stella er mor til 3 kuld hvalpe. Vi har to af hendes børn på snart 11 år, et barnebarn og et oldebarn. Hendes oldebarn Emma på 10 måneder har vist arvet Stellas evner indenfor lydighed hun er allerede meget dygtig. Heldigvis nåede vi i sidste uge at få taget nogle billeder af alle 5 beaglepiger sammen. I torsdags havde vi Stella med en dejlig tur i skoven, hvor vi også tog nogle billeder af hende. Hun var også lige ude at hilse på Sunny, som altid har været meget glad for hende. Tak til Lars og Mette for en helt fantastisk lille hund vi glemmer hende aldrig.

 

  • Stella er født d.28.3.99. Hendes stambogsnavn er: Dynamic Flyer's Brave Evening Star
  • Stella kommer fra Kennel Dynamic Flyer`s
  • Far: Daisyglen Donegal
  • Mor: DKCH EUUV97 KBUV97 Dynamic Flyer's Pleasant Affair
  • Stella har bestået 400m/3 timers Schweiss prøven med en 3.præmie d.3.9.2000 
  • Stella har bestået 400m/3 timers spor på Bornholm d.13-07-2005 med en 1.præmie
  • Stella er mor til B-kuldet, D-kuldet og F-kuldet
  • Stella har bestået kl. 1 dressur med 1.præmie  24.06.2006.