|
Stambog
http://www.dansk-kennel-klub.dk/Stambog |
|
|
Hvorfor stambog?
Mange har ikke tænkt over, hvad en stambog egentlig er og
synes måske i første omgang, at det er lige meget, for de
har ikke tænkt sig, at hunden skal have hvalpe eller på
udstilling.
Men stambogen er det redskab, som har hjulpet opdrætterne
med at lave de dejlige og meget forskellige hunderacer, vi
har i dag – f.eks. supergode jagthunde, effektive
politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde.
Racehunde er jo af os mennesker ”designet” til at være
forskellige – ikke bare af udseende, men nok så vigtigt mht.
racens øvrige egenskaber og evner.
En stambog er en anetavle, som rækker mange generationer
tilbage. Den giver opdrætter og hvalpekøber mulighed for at
følge, hvilke avlskombinationer som har resulteret i netop
den hvalp, vi står med i dag.
Ved at sætte sig ind i afstamningen kan man få en ret klar
fornemmelse af, hvordan de kommende hvalpe bliver. Selve
stambogen koster under kr. 300, så dét, der nogle gange gør
en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på
stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr,
undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag
ved stambogsføringen.
Ikke alle stambøger har samme værdi
Vær opmærksom på, at hvem som helst med en PC kan lave
en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre
og bedsteforældre til en kommende hvalp. Der er sågar
privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor
man selv – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog
med de oplysninger, man nu har lyst til. Så værdien af en
stambog står og falder med, at man kan stole på de
oplysninger, der står om hvalpens afstamning.
|
|
|
|
|
Gode råd ved køb
|
Brug 5 minutter på at læse hele denne
side, før du går i gang med at lede efter hvalp. Den tid er
godt givet ud.
Pas på bondefangeri
 | Tjek at hvalpen (ikke bare
dens forældre) har en stambog i Dansk Kennel Klub. Hvem
som helst kan producere en værdiløs stambog på en
computer. |
 | Pas på illegalt importerede
hvalpe. Hvis hvalpen er lovligt importeret, så skal den
have et EU pas fra det land, den kommer fra (ikke fra
Danmark). Den skal være ID-mærket med en elektronisk
chip og ID-nummeret skal passe med nummeret i passet. Du
bør insistere på at få det tjekket hos en dyrlæge, inden
I handler. |
 | Køb aldrig hund af en person,
som du ikke kan finde på offentlige vejvisere f.eks.
KRAK. Du skal være sikker på, hvor du skal henvende dig,
hvis der efterfølgende viser sig at være noget galt med
hvalpen. |
Køb hund af en Dansk Kennel
Klub opdrætter
 | Dansk Kennel Klub er en af
Danmarks ældste foreninger, stiftet i 1897, under
kongelig protektion og anerkendt på linie med
dyreværnsorganisationer som f.eks. Dyrenes Beskyttelse.
Ca. 2.500 ud af DKK’s mere end 33.000 medlemmer er
opdrættere, som jævnligt eller blot nu og da laver
hvalpekuld. Resten er almindelige hundeejere. |
 | DKKs opdrættere er ikke
fejlfri, men de er del af en organisation, som bidrager
til at fremavle fysisk og mentalt sunde racehunde; de
har frivilligt underlagt sig såvel anmeldt som uanmeldt
kontrol og de er del af et system med klagenævn etc.,
hvis der mod forventning skulle vise sig at være noget
galt med hvalpen. |
Lad være med at købe
racehund uden DKK-stambog
 | Nogle mennesker vil gerne
have en blandingshund eller ønsker at give en
”genbrugshund” et godt hjem. Hvis man er blandt de
sidste, så vælg en hund fra et internat tilhørende en af
de anerkendte dyreværnsorganisationer – ikke fra en
privat såkaldt hundeformidler, som i realiteten ofte
blot er et andet ord for hundehandler, altså en person,
som opkøber eller overtager hunde med videresalg og
fortjeneste for øje. |
 | Hvis du vil have en racehund,
fordi du ønsker nogle bestemte egenskaber, et særligt
temperament og et bestemt udseende, så vælg en hund med
stambog fra DKK af mindst 6 gode grunde: 1) Hvis hvalpen
ikke har en stambog, er det ofte fordi forældredyrene
ikke har kunnet godkendes til avl pga. af
sundhedsmæssige årsager. 2) Ved at beholde flest mulige
hunde inde i den organiserede avl er man med til at
forhindre, at racen risikerer at blive for indavlet. 3)
Hvis man senere bliver bidt af en form for
konkurrencesport med hunden (og det er der mange, som
gør), så stilles der ofte krav om stambog. 4) Hvis man
en dag får lyst til at få hvalpe – selv om man ikke lige
forestiller sig det på købstidspunktet, så er det
positivt for både racen og dig selv, at hvalpene kan
stambogsføres. 5) Selve stambogen koster under 300 kr.,
men nogle sælgere gider eller kan ikke opfylde de
kvalitetskrav, der stilles til forældredyrene. Det skal
du ikke affinde dig med. 6) Når en DKK hvalp sælges,
skal stambogen afleveres til køberen sammen med hvalpen,
så man er helt sikker på, at hvalp og stambog ”passer
sammen”. Så undgår man at komme i garnet hos
bondefangere, som lover, at stambogen følger senere og
satser på, at køberne er blevet så glade for hunden, at
de ikke starter en handelssag, når det efterfølgende
viser sig, at hvalpen slet ikke har nogen stambog! |
Når du handler med en
DKK-opdrætter
 | DKK-opdrætterne kan du finde
via DKKs ”Opdrættervejviser”,
DKKs
hvalpeliste,
via hjemmesiderne hos
DKKs 74 specialklubber
eller gennem annoncer i trykte og elektroniske medier. |
 | DKKs opdrættere er både
kenneler med få eller flere hunde, som jævnligt har
hvalpe og privatpersoner, som måske kun opdrætter et
enkelt kuld eller to i hele deres liv, men benytter DKKs
stambogsførte, avlsgodkendte forældredyr og derfor kan
få hvalpene stambogsført. |
 | Hvis en person f.eks. har
kennelmærke og opdrætter et kuld hvalpe, betragtes
han/hun som omfattet af bestemmelserne om forbrugerkøb i
købeloven.
Tvister kan indbringes for Forbrugerklagennævnet eller
DKKs klagenævn. Hvis ens opdræt er af enkeltstående
karakter, betragtes man som privatperson. Når to private
handler med hinanden, taler man om civil køb og så er
købelovens bestemmelser om forbrugerkøb ikke gældende,
men evt. tvister kan stadig indbringes for DKKs
klagenævn. |
 | Køb aldrig hvalp af
medlidenhed. Hvis der er noget galt hos en DKK
opdrætter, så henvend dig straks til DKK, så en af vores
kennelkontakter kan tage fat i sagen. |
 | Opdrætteren kan også sige nej.
De fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an,
før de indgår aftale om salg af en hvalp. Man skal
derfor være opmærksom på, at man ikke har krav på at få
en hvalp, blot fordi man har talt med opdrætteren i
telefonen eller har været på besøg og set hvalpene. |
 | Tænk dig om, før du evt.
accepterer særkrav. Nogle opdrættere vil gerne indføje
krav i forbindelse med handelen f.eks om, at hunden skal
have et kuld hvalpe, som tilfalder opdrætteren, eller
om, at den skal stilles til rådighed for parring.
Sådanne krav skal man ikke acceptere uden at tænke sig
vældig godt om og uden at det afspejler sig i en tydelig
reduktion af prisen. Er du i tvivl, så kontakt racens
specialklub eller DKK, før du handler. |
 | Sørg for at du som køber får
den fulde ejendomsret over hunden og at du står anført
som den underskriftsberettigede person i DKK. |
Brug DKKs købsaftale
 | Når du kontakter opdrætteren
første gang, så bed om at få tilsendt et eksemplar af
den købsaftale, som du senere skal skrive under på. Så
får du mulighed for at sætte dig ind i vilkårene i ro og
mag. Når man først sidder med hvalpen på skødet hos
opdrætteren, er man som regel ”solgt”. |
 | DKK har en købsaftale, som vi
anbefaler, at man anvender. Den kan du finde
her.
Det er en rigtig god idé at læse både selve aftalen og
vejledningen på bagsiden, inden første kontakt til en
opdrætter. Hvis du synes, at den købsaftale, du bliver
præsenteret for af opdrætteren, er manglefuld, så bed
om, at I i stedet anvender DKKs købsaftale. Hvis
opdrætteren ikke vil det, må du afgøre, om du stadig
ønsker at købe hund det pågældende sted. |
Er du i tvivl?
 | Er du i tvivl, så gå hjem og
tænk. Søg råd og overvej situationen endnu en gang. Du
skal kunne leve godt sammen med hunden i 10-15 år. Vær
opmærksom på, at der ikke findes en generel
fortrydelsesret. |
|
|
|
 |